Skip to main content

JS Vestergaard

Landbrug

JS Vestergaard Landbrug

Hos JS Vestergaard er landbruget udgangspunktet for alt, vi laver.
Det er her, maskinerne bliver testet, erfaringerne bliver høstet og idéerne til nye løsninger opstår.

Når vi rådgiver kunder, gør vi det med jord under neglene og egne erfaringer i baghovedet.

Vores marker dækker både græs, korn og specialafgrøder som roer, blomsterfrø og kartofler.
De forskellige afgrøder stiller vidt forskellige krav til jordbehandling, såning og maskineri. Netop det giver os et bredt grundlag for at teste og udvikle nye løsninger.

Rådgivning med erfaring

Erfaringen fra landbruget gør os bedre – både på værkstedet, i maskinstationen og i rådgivningen.
Vi ser ikke udelukkende på maskinerne som produkter, men som redskaber til at løse en opgave.
Det betyder, at vi hurtigt kan gennemskue, hvad der er galt, når en maskine ikke opfører sig, som den skal – og vi ved, hvordan den skal køre for at yde optimalt.

Kort sagt: Vi taler ikke kun om landbrug. Vi driver det hver dag.

Over 20 år i førerhus og mark

Landbruget har altid været en del af Jonas’ liv – ikke som et job, men som en livsstil. Han har arbejdet med jorden, maskinerne og dyrene i mere end 20 år, og det er stadig den daglige drift, der driver lysten til at blive bedre.

Familien er en naturlig del af det hele. Sammen passer de kvæg og høns, dyrker egne afgrøder og sælger frisk grønt, æg og hjemmelavede produkter fra vejboden.

Hver dag i marken og på gården giver erfaring, som går igen i alt fra rådgivning og service til de maskiner, JS Vestergaard står inde for.

Salg af maskiner

Værksted

Maskinstation